Services

Services

Partnerkredsen bag SCANLEAD har igennem en årrække arbejdet med udvikling af ledere på alle niveauer i virksomheder, samarbejdsoptimering i direktioner og lederteams, samt skabt udviklingsgrupper i og på tværs af virksomheder. Vores fokus er udvikling af  ledere  som mennesker, og i de roller de har ansvaret for at varetage. Vi arbejder også med udvikling af samspillet mellem ledere og deres medarbejderteams.

Vi har udgivet en bog med titlen: »Porten til det nye lederskab – om selvværdsbaseret ledelse«, som ligger som et væsentligt fundament i vores arbejde. I bogen beskriver vi veje til motivation og udvikling i vor tids ledelse, samt hvordan dybere drivkræfter i mennesker og i teams aktiveres og udvikles, eller afvikles og visner.

Disse erfaringer ligger til grund for alle samarbejder vi indgår i. Vores services omfatter overordnet følgende 4 hovedområder, som sammensættes og kombineres efter behov:

Personlige lederudviklingsforløb

Personlige udviklingsforløb – med fokus på at hjælpe den enkelte til at træde yderligere i karakter som menneske og som leder. Vi arbejder intenst med temaer som personlig motivation og energi, mål, styrker og svagheder, balance og personlig mening, samt udvikling af selvtillid og selvværd. Vi skaber kontakt til den virkelighed som lederen reelt oplever, og løser sammen med lederen op for det som hæmmer en øget udfoldelse af livs- og lederskabspotentiale.

Klik her for mere information om personlige coaching forløb

Lederteam udviklingsforløb

Lederteam udviklingsforløb – med fokus på optimering af samspillet i lederteamet, som gennem samarbejde skal præstere og har fælles ansvar for mål og retning. Vi sætter fokus på nu-situationen som den er og opleves i teamet – på godt og ondt. Vi løser sammen med gruppen op for de hæmmende og vedligeholdende mønstre, som holder teamets individer tilbage fra at skabe udviklende samspilskvaliteter, samarbejde og et dybere engagement. Målet er at teamets medlemmer udfolder sig og tager et større personligt ansvar for sig selv, for hinanden og for teamet som helhed. Fra selvansvarligheden udspringer den dybere tillid, som øger evnen til at skabe fokus, fremdrift og engagement.

Klik her for mere information om team forløb

Udviklingsforløb for grupper af ledere

Udviklingsforløb for grupper af ledere – med fokus på at skabe rammerne for udvikling af det individuelle autentiske lederskab. Vi tilbyder modul og internat baserede udviklingsforløb, herunder:

Udviklingsgrupper som sammensættes internt i virksomheden som lederudviklingsprogrammer.
Ofte er der tale om lederudviklingsgrupper som består af divisions/regions eller afdelingsledere med parallelle ansvarsområder, hvor erfaringsudveksling og sparring er en del af forløbet. Det kan også være løst sammensatte udviklingsgrupper, hvor ledere med meget forskellig baggrund arbejder med hinanden og sig selv for at udvikle eget lederskab.

Udviklingsgrupper som sammensættes på tværs af virksomheder og organisationer.
Her samler vi ledere som søger et fortroligt udviklings- og fordybelses rum, samt et netværk til at udvikle eget lederskab. Det være sig lederskabet af dem selv og lederskabet af teams og medarbejdere. Der er tale om avancerede træningsforløb, hvor ledere søger en inspiration og ro til at udvikle det personlige lederskabsfundament. Ofte har lederen allerede været igennem personlige coaching forløb, eller gennemført »Executive Coach« uddannelser eller anden træning i ledelsesværktøjer og metoder. SCANLEAD tilbyder et næste skridt. Et lederudviklingsforløb hvor indsigt i egne mønstre, selv-væren, ro og balance, trænes som fundament for udviklende relations- og resultatskabelse i virksomheder og organisationer.

Inspirationsworkshops og foredrag

Vi afholder workshops og foredrag, som tager afsæt i de tilgange til udviklende lederskab, som er beskrevet i vores bog. Med workshops søger vi at skabe oplevelser af det udviklende lederskab i løbende dialog med i deltagerne.